3 ting du skal opleve i september

Når man ikke er med i kaffeklubben

IMG_20160908_145223~4

Jeg drikker ikke kaffe. Jeg nåede aldrig at lære at drikke det inden jeg fik konstateret Colitis Ulcerosa som 24-årig. Og de gange jeg har forsøgt mig med det er min krop enten begyndt at ryste over det hele eller også har jeg fået vildt ondt i hovedet. Man vil jo gerne være med i klubben, men min krop er bare ikke skabt til at drikke kaffe. Og så smager det bare ikke lige så godt, når man ved, at det fører voldsomme mavesmerter (og det der er værre) med sig!

Selvom jeg elsker at drikke te, har jeg tit ønsket at jeg kunne drikke kaffe. Der er bare så mange variationer at vælge imellem og så mange små, fine kaffebarer, der virkelig går op i at lave den perfekte steamede mælk og den perfekte ristning. Heldigvis har soyamælk banet vejen for lidt flere sjove te-varianter på caféerne, så når jeg mødes med en veninde ‘til en kop kaffe’ kan jeg få min egen latte version: chai latte med soyamælk. Så er jeg næsten med i klubben.

Derhjemme sværger jeg til grøn te. Jeg eeeelsker det og drikker det hver dag i spandevis. Min yndlings er macha te, som jeg pisker sammen med mit eget lille kit. Det smager bare så godt og så er det et lille hyggeligt ritual at lave. Og så er det oven i købet virkelig sundt.

IMG_20160908_144947~3

Nu har jeg fået en opskrift anbefalet på en hjemmelavet te, der skulle være særlig antiinflammatorisk og derfor rigtig god til sådan en som mig. Det skulle være lidt af en mirakelkur for folk med IBD hvis man sørger for at drikke det hver dag, så det tester jeg af i næste uge. Når man har en kronisk sygdom er man villig til at prøve det meste af, haha. Kryds fingre for et lille mirakel!

   

4 comments

  • Giannina

    Hvad er det for en antiinflamatorisk mirakel-te? Jeg er også villig til hvad som helst!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Ja det er en særlig te jeg har fået anbefalet af en specialist.

      Jeg vil prøve den her den næste ugestid og dele mine erfaringer med jer! Og opskriften selvfølgelig når jeg ved hvordan den virkerpå mig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for en befriende blog! Har først opdaget den her til aften, men hvor er det skønt endelig at kunne relatere til en blog.
    Jeg lever selv med Colitis – har valgt medicinen fra til fordel for kost. Det kan nogenlunde styres for mig på nuværende tidspunkt, men ligesom du er kaffe no-go. Jeg forsøger mig også frem med alverdens muligheder, så jeg er spændt på at høre nærmere om denne te, du tester 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Hej Mette

      Jeg har også kun været igang i et par måneder med denne blog 🙂 Og den er stadig ikke helt færdig, men tænkte bare at nu går jeg igang med indlæg 🙂
      Jeg glæder mig virkelig også til at prøve den mirakel te… jeg lavede den igår så vil prøve den her den næste ugestid og dele mine erfaringer og opskriften når jeg ved hvordan den virker på mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting du skal opleve i september