min uge #02

Mere om menses!

February-740x218Som jeg sidder og skriver det her kan jeg se at det er mit tredje indlæg om menstruation og når man tænker på bloggens forholdsvis spæde levetid, er det alligevel en del. Ikke at det kommer til at stoppe mig, haha.

Først skrev jeg et langt og ærligt indlæg om hvorfor jeg synes der i høj grad er brug for en bog om menstruation og min undren over, at noget der vedrører halvdelen af befolkningen stadig kan være så tabubelagt. Vi kan vise live sex og operationer i den bedste TV-sendetid, men bare at tale om noget så naturligt som menstruation, kan stadig få folk op i det røde felt (no pun intended)! Senere skrev jeg en anmeldelse af den så omdiskuterede bog, ‘Gennemblødt’, som startede hele molevitten.

Denne gang vil jeg bare lige stikke hovedet ind og tippe jer om det her gratis event på Hovedbiblioteket, som jeg i hvert fald helt sikkert skal med til! Forfatterne til ‘Gennemblødt’ og redaktørerne fra den nyeste udgave af ‘Kvinde Kend din Krop’ holder oplæg om deres arbejde med de to bøger og om, som de skriver, hvorfor det er vigtigt at gøre de private væsker politiske og hvad der sker, når væskerne pludselig bliver et offentligt samtaleemne.

Eventet er en del af Golden Days Festival som kører hele september og i år har 70’erne som tema. Festivalen har virkelig mange events som er værd at tjekke ud, jeg skal helt sikkert tjekke festivalprogrammet ud, så lurer lidt på at lave en eventguide med nogle tips til jer i samme omgang. Anyway, menses-eventen er d.9. september kl.17-19 og jeg tror sådan set bare man skal dukke op. Håber vi ses!

menstruation-blood-photography-anna-volpi-fb__700-pngScreen-Shot-2015-03-27-at-10.11.09-AM

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

min uge #02