Usynlig sygdom

Kanji risvand mod Colitis, Crohn og Irritabel tyktarm.

p1072000

Jeg har besluttet mig for at gøre alt for at få det bedre fra nu af. IKKE at jeg ikke har prøvet ALT før. Men jeg føler stadig, at jeg mangler at være VIRKELIG standhaftig og fortsætte mine kure måske i flere år. For hvad nu hvis det er det der skal til? Det er nok naivt at tro, at jeg kan blive helt rask. Men jeg har brug for at tro på, at jeg kan få det bedre.

De seneste år har jeg surfet lidt rundt og fuldt allemulige forskelige råd. Men, hvis det ikke har hjulpet efter nogle måneder, så har jeg givet op og prøvet noget andet. Det er svært at fortsætte en kur, når man ikke kan mærke en forskel.

Men lige nu står jeg et sted, hvor jeg ikke længere kan tåle min vestlige (colitis) medicin. (Bortset fra min skum Colifoam, som jeg kun bruger i akutte tilfælde) Derfor er min eneste vej alt det jeg kan gøre selv.

Jeg har derfor besluttet at starte helt forfra. Samle alle de gode råd, jeg har fået på min vej, og holde fast.

Jeg har genoptaget mit forløb hos Charlotte Bech, som både er vestlig og ayurvedisk læge.

Her er hvad vi har besluttet at jeg starter med at gøre rent kostmæssigt.

(Hvad jeg ellers gør deler jeg senere)

  • Til at starte med tager jeg en 40 dages superfood kur, som bekæmper virus og bakterier. Jeg startede den 5 Januar så jeg er ved at være halvvejs nu. Diæten består af forskellige juices, smoothies og salater hvor Avokado, agurk, selleri, grønkål, spinat, spirer, salat, kål, bananer, appelsin, bær, æbler, papaya, mango, grapefrugt, druer, citron, forårsløg, asperges, kokosvand, Spirulina, Byggræspulver, Aloe vera gele, ingefær, hvidløg, frisk koriander, frisk basilikum, dadler og figner er kombineret på forskellige måder. (Dette gør vi blandt andet fordi, jeg har kæmpet med blærebetændelser i mange år, og fordi at en kronisk sygdom sjældent kommer alene.)
  • Ud over det tager jeg hver dag forskellige vitaminer og supplementer. Blandt andet B12, C-vitamin, Olivenbladsekstrakt og Vild Oreganoolie. (Oregano skal jeg kun tage i 3 uger, derpå Thyme thymol i 3 uger og til slut Rosemary verbenon i 3 uger)
  • Kanji risvand – 1 håndfuld ris (som allerede er skyllet) koges 20 minutter i 2 liter vand, sammen med 1 tsk. gurkemeje, 1 tsk spidskommen og 1 knivspids stensalt. Herpå sies risene fra og den varme Kanji hældes på en termokande som nydes hen over hele dagen.  Jeg bruger selv brune ris, men jeg ved ikke om det gør en forskel. (Krydderierne kan undlades)

Hvad er Kanji risvand?

(Virkelig nem at lave! Ovenfor kan du se hvordan)

Er en god kilde til energi: Kanji eller risvand er rig på kulhydrater, og dermed en glimrende kilde til energi. Kroppen kan nemt udlede energi ved at nedbryde kulhydrater. Det siges at drikker du et glas risvand som det første om morgenen, vil du aldrig føle dig svimmel eller svag på grund af mangelende energi.

Forhindrer dehydrering: Især når man lever med Colitis og ofte har diarré er dette vigtigt. Risvand hjælper med hurtigt at genopbygge de tabte næringsstoffer og reducerer dine chancer for dehydrering.

Middel mod virusinfektioner: Risvand er  i nogle lande anvendt som et middel mod feber. Det forhindrer dehydrering og opkastning under en infektion. Det hjælper til at genopbygge de tabte næringsstoffer og fremskynder helbredesprocessen.

Kan styre diarré: Risvand siges at være et fremragende middel til behandling af diarré.

Forhindrer forstoppelse: Den er rig på fibre og stivelsen stimulerer væksten af gavnlige bakterier i tarmen som fremmer sund afføring.

Læs mere om risvand og hvorfor ris generelt er godt her: 

  1. Top 6 health benefits of arborio rice.
  2. Beauty benefits of rice water.
  3. Is eating rice healthy?

Man kan finde meget mere på nettet hvis man søger.

Jeg har før fået anbefalet forskellige varme drikke. Her skriver jeg om en anden gurkemejete, som jeg også stadig kan anbefale. Men nu starter jeg lige med Kanji.

Charlotte Beck mener, at min daglige Kanji er det vigtigste af alt. Hun anbefaler mig, at jeg fortsætter med den resten af mit liv.

Det er vigtigt at understrege, at vi alle er ligeså forskellige indeni, som uden på. Også selvom vi måske har samme sygdom. Derfor aner jeg ikke om det også er netop det du har brug for. Jeg kan kun videregive mine egne erfaringer, og fortælle jer om dem her.

Jeg glæder mig til at fortælle jer om Kanji risvand hjælper på mig.

Har i nogle erfaringer med det? Skriv gerne jeres erfaringer i en kommentar. Jeg suger til mig.

p1072002

   

12 comments

  • Hej Mia
    Faldt lige over din blog – hvor er jeg lykkelig for at du skriver så åbent og ærligt omkring din sygdom – det hjælper så mange! Især når du er en af dem der har talerør til mange!
    Jeg selv har stomi pga. crohn, og kæmper meget med manglende energi, så ud fra dit indlæg her, kunne risvand måskegøre en forskel for mig – jeg vil ihvertfald gøre forsøget!
    Så tak for rådet og for din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Kære Sanne
      Tusind tak for din kærlige kommentar. Det betyder så meget at høre.
      Åhhhh manglende energi – tell me about it! Kender det så så så godt og faktisk er noget af det der hjælper mig Kanji risvand. Det bekommer mig bare så godt. Man kan simplethen mærke hvordan den lune drik gør godt hele vejen ned.
      Glæder mig til du skal prøve den.
      Varme hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Har du læst “den medicinske seer” ellers kan den anbefales. Han har også lige udgivet en ny specifikt omkring kost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else

    Hej Mia, jeg har haft irritabel tyktarm -op og ned – siden jeg var barn, er nu 62 år.
    Nu er min mave, og mit humør faldet til ro gennem Low FODMAP diæt. Du kan finde en masse om det på nettet. Man behandler med denne diæt på Aarhus Universitetsygehus og på Herlev sygehus.Du kan også få en app som gør det lettere at få overblik på de fødevare, man helst skal undgå, og hvilke der er ok.
    Held og lykke med det.
    Else

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Hej Else
      Tusind tak fordi du læser med og deler dine erfaringer.
      Jeg kender til diæten og ved den hjælper mange. Det er jo så godt 🙂
      Mit problem er bare at jeg ikke spiser kød og så er den næsten umulig at leve efter 🙁
      Varme hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Mia
    Jeg er ked af at høre, at du er så plaget af din sygdom i øjeblikket.
    Jeg har selv meget store problemer med maven – fordøjelsesproblemer, opkast, kvalme, mæthedsfølelse og andre ting. Jeg har haft en del mavesår og akutte tarmbetændelser gennem tiden, og jeg har med årene også udviklet en del følgesygdomme.
    Jeg kan virkelig anbefale dig at tage Basica Aktiv, som er en sammensætning af forskellige vitaminer og mineraler. Den har hjulpet mig helt enormt meget. Udover den har Biokult, som er et probiotikum, også gjort en stor forskel på min fordøjelse. Jeg vil altså også lige nævne Hanko Medicos intolerancetest. Dem er der selvfølgelig delte meninger om, men den hjalp mig så meget, at jeg gik fra sengeliggende til at kunne komme lidt ud 🙂 Håber snart du finder ud af noget, der kan holde din sygdom nede. Og sorry for random råd, hehe.
    Emilie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Tusind tusind tak Emilie
      Jeg skriver alt ned…
      er lige nu i et forløb hvor jeg prøver alt fra en ende af 🙂
      Mange mange tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er jeg ked af at høre, du er så hårdt ramt af din sygdom for tiden Mia 🙁 Jeg har selv colitis ulcerosa som heldigvis er velbehandlet i øjeblikket (med medicin) og det gør, at jeg kan leve fuldstændig normalt og dyrke motion, som jeg er glad for. Det kunne jeg ikke, da jeg var syg.

    Jeg kan se, at du lige nu er på en særlig kur, men jeg kan anbefale dig nogle smadder lækre knækbrød af Jane Faeber uden noget andet end kerner/nødder, salt og vand.

    http://www.madbanditten.dk/2014/09/06/chia-knaekbroed/

    De er fantastisk gode, og spiser gerne en skive med et godt lag økologisk rigtig smør på, til frokost som oftest består af grønt og kylling/fisk. Ja, uanset, så bliver man meget mere opmærksom på kosten når man har sådan en sygdom.

    Håber ikke min besked var alt for random 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      hahaha Julie
      Tusind tak. Slet ikke random.
      Alle råd er velkommen 🙂
      tusind tuisnd tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Can

    Først og fremmest tak fordi, at du skriver om dette emne! 🙂 Det er noget ufattelig mange har problemer med, men som de færreste taler om. Det gør jo så ofte problemerne værre, da det påvirker psyken i endnu højere grad.

    Jeg har selv fået post infektiøs IBS-C og er også gået all in for at komme det “til livs”! 🙂 Jeg satser dog, udover en kost fri for unaturligt sukker, gluten og laktose, på at introducere fermenterede grøntsager og vandkefir, som jeg skal til at i gang med. Til sidst vil jeg lige anbefale denne Youtuber, som har givet mig rigtig meget: https://www.youtube.com/watch?v=H6sbQCK4Lf0&t=182s

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mimomimo

      Kære Can

      Tusind tak og tak fordi du læser med og deler dine egne erfaringer.
      Jeg har hørt en masse godt om fermenterede grøntsager. Det vil jeg glæde mig til at kigge nærmere på.
      Tusind tusind tak
      Varme hilsner Mia

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Usynlig sygdom