5 lækre veganske spisesteder i København

Genopdag dit kvarter med fabelagtig app!

IMG_0224Lige så meget som jeg elsker at komme ud af byen og trække noget heeelt frisk luft (som den her app fx kan hjælpe med), elsker jeg at gå tur i byen og opdage nye ting ved mit eget kvarter. Når jeg går tur i hverdagen er det oftest med et bestemt formål; til en bestemt butik, en særlig café eller den samme gåturs-rute med veninder. Så jeg ender med at bevæge mig rundt på de samme 10 gader og ikke rigtig se de steder jeg går. Det er lidt ærgerligt, for København emmer af historie og alle kvartererne gemmer på så mange fortællinger, hvis man hvis man da ellers ved hvor man skal lede.

Nu har endelig haft tid til at prøve en audiowalk, som jeg har haft i kikkerten længe. Det er ret vildt hvad der er af gratis kulturtilbud i København og det her er ekstra fedt, for det kan man tage i sit eget tempo – lige når man vil.

Tales&Tours har lavet ‘Grøn audiowalk på Vesterbro’, der guider én rundt på den grønne del af Vesterbro, som faktisk er det område i landet med mindst grønt pr. indbygger. Man kan downloade audioguiden på App Store eller via Google Play og så skal man huske at slå sin GPS til. Jeg blev både klogere på Skydebanehaven, Sønder Boulevard og opdagede en hel ny hemmelig park (Saxo Parken) med naturværksted og insekthotel.

IMG_0231

Appen er ret simpel at bruge og når man først har den, er der flere walks at vælge imellem; fra 1 til 15 km. og der er noget fra alle Københavns bydele. Jeg udforskede som sagt Vesterbro i lidt over en time (turen er 4 km. lang), men der findes mange andre fede audiowalks om nærmest alt i byen!

Hvis man ikke har noget imod at få sine historier på engelsk, har VoiceMap lavet en masse audiowalks som man kan gå på opdagelse i (nogle er gratis og nogle koster lidt). Det fede ved den her er, at der er audiowalks fra hele verden så man kan få sig en privat guidet (og billig) tur når man besøger fx Paris eller London. Der er også et par stykker fra København, bl.a. en tur der handler om Dansk Design gennem tiden. Den næste jeg har øje på hedder ‘The Copenhagen West End Gourmet Tour’ og guider én rundt til alle Vesterbros gode, lokale spisesteder. Download appen gratis på App Store eller Google Play.

Jeg er blevet ret hooked og gad godt prøve en audiowalk med lidt mere fortælling, altså fx noget skønlitterært skrevet med udgangpunkt i selve ruten eller en historisk begivenhed. Kender I til sådan nogle?? 

Dette indlæg er ikke sponsoreret – jeg er bare blevet helt vild med at nørde apps…

God tur!

genopdag dit kvarterIMG_0230

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 lækre veganske spisesteder i København