Når man ikke er med i kaffeklubben

Den kroniske skyldfølelse

I går var jeg ude og leve livet med sjove mennesker, alkohol og sensommersol over Københavns havn. I dag (eller i nat faktisk) er jeg så vågnet op til et kedeligt besøg af mine gamle venner; diarre, feber og migræne.

Havde det bare været en ligegyldig tirsdag uden planer, havde det ikke været så slemt. Men på en solrig fredag med masser af aftaler med rare folk, er der andre bivirkninger der melder sig: skyldfølelse og dårlig samvittighed. På sådan en dag hvor jeg ligger vandret og afkræftet, og skal aflyse en masse sjove ting, kommer jeg til at tænke på et gammelt indlæg fra arkivet, som passer perfekt på i dag.

Dette er et indlæg, som jeg selv ville ønske jeg havde læst dengang jeg lige var blevet konstateret syg. Jeg håber at andre konisk syge eller pårørende kan få noget ud af at læse mine tanker:

“Men Mia tror du ikke du skal stoppe med at omtale den tarmsygdom som kronisk hele tiden? Så bliver du jo aldrig rask!!” 

Sådan sagde min dejlige yoga veninde til mig i weekenden i den bedste mening og fuldstændig uvidende om, hvad hun rørte i mig. Hvordan følelsen af skyld og skam fyldte hele min krop. Hvordan klumpen i halsen voksede sig stor og tårerne pressede sig på. Hvordan hun ramte netop det punkt, jeg har kæmpet allermest med i hele mit sygdomsforløb. Nemlig skyld og dårlig samvittighed.

Der er SÅ meget skyld forbundet med at leve med en kronisk lidelse.

Skyld over for ens omgangskreds, venner, familie, kollegaer og ens partner.

Skyld over meget ofte at skulle aflyse og ikke have energi til at tage med til fest. Skyld over ikke at have overskud til at hjælpe med at tage ud af bordet efter en middag, fordi det netop er dér smerterne er værst. Skyld over det ene øjeblik at sige man kommer og det næste øjeblik aflyse fordi man bliver overmandet af træthed og ikke kan overkomme at rejse sig fra sofaen. Og ikke mindst skyld og dårlig samvittighed over for en selv, fordi man ofte må overhøre sine egne signaler om, at man egentlig burde sove, ligge ned eller tage fri. Dårlig samvittighed over at man i perioder ikke kan dyrke den sport man gerne vil og burde. Dårlig samvittighed hver eneste gang man spiser noget, der bare er en lille smule usundt. Fordi så er det jo bare ens egen skyld når man får mavekramper et par timer efter. Men også skyld og dårlig samvittighed over for andre hver eneste gang man takker nej til et stykke hjemmebagt kage eller en lækker drink i byen.

Og det eneste man ikke har, når man lider af noget kronisk, er SKYLD!

Det er netop kronisk fordi det er uhelbredeligt. Og det kan man altså IKKE gøre for.

Det er hverken ens tankegang elller formuleringer, der er skyld i det.

Ligesom en mand, der er født uden arme heller ikke er skyld i, at han mangler dem. Og man ville jo aldrig sige, “måske skulle du formulere dig anderledes. Så vokser de nok ud en dag!”.

Der er bare nogen af os, der er født med en defekt eller to. Eller med en disponering for nogle bestemte sygdomme. Og det eneste vi kan gøre, er at gøre alt hvad vi overhovedet kan, for at få det bedste ud af vores liv med de udfordringer vi nu har. Og det arbejder jeg på hver eneste dag. Jeg arbejder på hvordan jeg kan vende min sygdom til noget positivt. Og det er blandt andet også det vi vil skrive om her på bloggen.

Tankens kraft er nu god nok!

Jeg tror utrolig meget på at positive tanker kan ændre ens liv. Jeg bruger dagligt mine tanker til at manifestere positive ting i mit liv. Og det virker! 

For mig virker det på den måde, at jeg bliver mere positiv og dermed tror mere på mig selv. Det gør, at jeg oftere når mine mål! Det hjælper mig især med at holde ud og ikke give op. Men det farlige ved at tro på, at vi som mennesker manifesterer ALT med vores tanker er, at folk begynder at dømme andre i forhold til deres situation. Og måske tænker, at de selv skyld i f.eks. deres sygdom. Eller endnu værre, at man begynder at dømme sig selv og føle sig skyldig og skamfuld over at være syg.

Splittelsen mellem vestlig lægeteori og alternativ behandling.

En helt anden ting der konstant har givet mig skyldfølelse, har været stressen over at være splittet mellem to verdener. Nemlig den vestlige lægeteori og den alternative behandling. Disse to behandlingsformer bestrider ofte hinanden og taler virkelig negativt om hinanden. Jeg kan bedst sammenligne det med, hvordan det må føles, at være et skilsmissebarn mellem to forældre, man ikke kan undvære.

Hver eneste gang jeg kommer til mine alternative behandlere, som jeg elsker, føler jeg skyld over at jeg også tager vestlig medicin. Og omvendt når jeg er hos min faste læge på hospitalet føler jeg ikke, at jeg kan dele mine alternative erfaringer.

Jeg har følt mig konstant splittet og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har siddet til f.eks. yoga og slået mig selv oven i hovedet og tænkt; “jeg burde virkelig ikke tage min medicin”. Man kan føle, at man bliver nød til at vælge side og tage et valg om hvem man holder med og tror mest på.

Skæbnen ville mig så at jeg netop idag skulle på kursus i noget helt nyt for mig. Nemlig den kinesiske lægeteori. De fem elementer og akupunktur med Anne Wedege. Og jeg kunne have valgt at skrive et helt blogindlæg om endnu en spændende vej til balance. Men det der gjorde allermest indtryk på mig var en sætning Anne sagde til allersidst.

For første gang oplevede jeg hvordan den alternative verden, den vestlige læge teori og mine egne erfaringer smeltede sammen i en form for enighed. Og jeg følte en dyb, dyb ro.

Anne sagde “ja der er kroniske sygdomme der ikke kan helbredes, men vi kan arbejde på at hjælpe til at patienter kan komme til at leve symptomfri i perioder.”

Det er første gang jeg har hørt nogen fra den alternative verden være enig med min vestlige læge og mine egne erfaringer om netop dette. Og det er faktisk en lettelse at vide at det er kronisk og acceptere det!

Tænk engang hvor stressende det er, når du kæmper og kæmper for at blive rask, og aldrig bliver det. Det er så meget bedre at sige til sig selv; ‘det her må jeg lære at leve med og nu vil jeg gøre alt for at få sygdommen i ro’.

Hvordan rummer, accepterer og favner jeg sygdommen i stedet for konstant at kæmpe imod? Hvordan lærer jeg at “elske” sygdommen og de rammer den sætter for mig? Hvordan får jeg det bedste ud af mit liv og hvordan når jeg mine drømme sammen med min kroniske tarmsygdom? Hvad skal der til og hvad skal jeg ændre på min vej for at det kan lade sig gøre? Hvordan lader jeg være med at blive et offer for min sygdom og fortsætter med at følge mine drømme og få det bedste ud af det?

For mig er det en langt mere konstruktiv måde at tænke på i stedet for at tænke; ‘jeg er rask, jeg er rask, jeg er rask’, og så opleve nederlag på nederlag.

En anden og meget vigtig detalje ved at kunne sige til folk at man har en KRONISK sygdom er, at man lettere bliver mødt med den forståelse, som man virkelig har brug for. Hvis folk ikke ved at jeg fejler noget kronisk, (hvilket var min realitet i mange år før jeg endelig fik diagnosen), så er min erfaring at man bliver mødt med mistillid, tvivl og manglende forståelse. Derfor er det noget af det bedste der er sket for mig nogensinde, at jeg har fået diagnosen og endelig kan bevise at jeg rent faktisk er syg.

Det hjælper mig altså at jeg kan sige til folk, at jeg har en kronisk sygdom!!

Så ja, jeg har en KRONISK tarmsygdom!

Og  jeg vil aldrig stoppe eller give op i forhold til at finde ud af hvad der skal til for at få den i ro. Hvordan jeg lever med mindst mulige symptomer og det bedst mulige helbred!

Jeg tror på alt der har hjulpet andre og tager det bedste fra ayurveda, medicin, yoga, operation, akupunktur, homøopati, meditation, kost, kraniosacral terapi, zoneterapi, psykologi, tankens kraft, tro osv…..

(English recap)

NO MY ILLNESS WILL NEVER BECOME WORSE BECAUSE I ACCEPT THE FACT THAT IT IS CHRONIC!

“But Mia don’t you think you should stop mentioning the bowel disease as chronic all the time? Then you will never get well!! “

So said my lovely yoga friend to me one day in the very best meaning and completely unaware of what she touched me. How the feeling of guilt and shame filled my whole body, and how the lump in my throat grew large, and I was struggling to hold my tears back. How she hit exactly the point I have struggled most with throughout my illness. Namely guilt and remorse.

There is SO much guilt associated with living with a chronic illness. Guilt towards your friends, family, colleagues and partners. Guilt because you very often having to cancel. Guilt for not having the energy to go to the party, or the lack of energy to help cleaning the table after a dinner, because it is just exactly at that moment the pain is worst.

Guilt because you one minute say you will come, and the next moment anyway have to cancel because you are overwhelmed by fatigue and can’t manage to get up from the couch. And also guilt and bad conscience towards oneself, because you often have to ignore your own signals when your body tells you to lie down or sleep. Guilty about the fact that you in long periods can’t do the workout or sports you want to and should. Guilty every time you eat something a little bit unhealthy, because then it’s just your own fault when you get stomach cramps a few hours later. And also guilt every time you have to say no thanks to a piece of homemade cake or a delicious drink on a night out.

And the only thing you haven’t got at all when you suffer from any chronic diseases is guilt and blame!

It is precisely chronic because it is incurable. And this will never be your fault. It is neither one’s thinking or formulations that are to blame. Like a man who was born without arms are not to blame for his lack of them. And you would never say; “Maybe you should express yourself differently! Then they’ll hopefully grow out one day. “

We’re just someone people who are born with some defects, or predisposition to certain diseases, and the only thing we can do is to do everything we possibly can to get the best out of our lives with the challenges we have. And I work on that every day.

I’m working on how I can turn my disease into something positive. And whereas it is also what I want to write about here on the blog.

However the power of thought /attraction is good enough though! I do believe that positive thinking can change your life in many ways. I use my thoughts to manifest positive things in my life everyday. And it works!

To me it seems to work because I will be more positive and thus believe more in myself, which makes me reach my goals most of the time. It helps me particularly to persevere and not give up.

But it is dangerous to believe that we manifest all of our thoughts! Because people may begin to judge others according to their situation, and perhaps think that they were to blame for their situation or disease. Or even worse you start to judge yourself, and feel guilty and ashamed of being sick.

Another thing that constantly has been giving me feelings of guilt, is the the stress of being torn between two worlds. As the Western medical theory and the alternative treatment. Those two worlds/ways often talk really negative about each other.

I can best compare it to how it must feel to be a child of divorced parents and torn between the two of them, not wanting to lose either.

Every time I come to my alternative practitioners, which I love , I feel guilty about the fact that I also take western medicine. And conversely, when I am with my regular doctor at the hospital I do not feel that I can share my alternative experiences.

I have felt constantly torn and I have lost count on how many times I have sat in a yogaclass and turned myself in the head and thought, ” I really shouldn’t take my medicine!”  You may feel that you have to choose sides , and make a choice about who you believe in the most.

But today I had a masterclass in something completely new for me.The Chinese medical theory. The five elements and acupuncture with Anne Wedege. And I could have chosen to write a whole blogpost about yet another exciting way to balance.

But what made the most lasting impression on me was a phrase Anne said at the very end. For the first time in my life I experienced how the alternative world, the Western medical theory and my own experiences coalesced into a kind of consensus. And I felt a deep tranquility.

Anne said “yes there are chronic diseases that can not be cured, but we can work on and help patients  to have symptom-free periods.”

This is the first time I heard someone from the alternative world agree with my Western doctors and my own experiences. And it’s actually a relief to think that it is chronic and accept it!

Just imagine how stressful it is when you are constantly struggling and fighting to get complete healthy, and it just never happens.

It’s so much better to say to yourself; “I must learn to live with this and I will do everything I can to have as little symptoms as possible”. To accept and embrace your disease and acknowledge it rather than constantly fighting against it! How do I learn to “love” the disease and the limits it sets for me? How do I get the best out of my life! How do I still follow me dreams! What will it take and what should I change in my life for it to happen? For me it is a much more constructive way of thinking instead of thinking, I am healthy, I am healthy, I am healthy, and experience defeat after defeat, because you are not healthy!

Another very important feature of being able to say to people that you have a CHRONIC disease is the fact that it is easier to be met with the understanding that you really need.

If people do not know that I live with something chronic, which was my reality for many years before I finally got my diagnosis, then it is my experience that I was met with mistrust, doubt and lack of understanding. Therefore, it is one of the best thing that has happened to me. That I have been diagnosed and can finally could prove that I actually was sick. It helps me that I can tell people, I have a chronic illness !!

So yes I have a CHRONIC bowel disease and I will never stop or give up in terms of finding out what it takes to get the pace and how I live with minimal symptoms and the best possible health 🙂 I believe in everything that helped others and I take the best of ayurvedic medicine, yoga, surgery, acupuncture, homeopathy, meditation, diet, craniosacral therapy, reflexology, psychology, the power of thought, belief, etc … ..

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man ikke er med i kaffeklubben